Opskrifter

 

Odsherreds Biavlerforening

 

Dronningefarve 2017

Her er et par opskrifter hvori honning indgår

 

 

Flere opskrifter findes på Danmarks biavlerforenings hjemmeside biavl.dk

 

 

Honningroulade

 

Ingredienser:

 

æg 3

lyst puddersukker 100 g

flydende honning 120 g

hvedemel 125 g

bagepulver 1 tsk.

stødt kanel 1 tsk.

stødte nelliker ½ tsk.

reven skal af 1 appelsin

appelsinsaft 1 spsk.

æblemos smagt til med kanel 400 g

Fremgangsmåde:

Fold en form af bagepapir, ca. 30 x 40 cm. med 2 cm. kant, hold den sammen med clips. Formen pensles med lidt smeltet margarine. Del æggene og rør blommerne med pudder-sukker, til det er lyst og ensartet. Rør honning i. Bland mel med bagepulver, kanel og nelliker og rør det i sammen med appelsinskal og saft. Pisk hviderne helt stive og vend dem forsigtigt i dejen ad to gange. Bred dejen ud i formen. Bages på næst øverste rille i forvarmet ovn ved 200 º i ca. 10 min. Vend med det samme kagen på sukkerdrysset papir. Papirformen pensles med vand og trækkes forsigtigt af. Læg formen på igen og lad kagen afkøle. Fordel æblemosen over kagen og rul den sammen på den lange led. Læg kagen med sammenføjningen nedad, gerne til næste dag.

 

 

\/

<>()<>

( )

 

Honningroulade

Ingredienser:

honning eller sirup 100 g

mel 125 g

natron 1 tsk.

kærnemælk 1 spsk.

æg 2

sukker eller farin 50 g

ingefær 1 tsk.

kanel 1 tsk.

kardemomme 1 tsk.

salt 1 tsk.

 

Fremgangsmåde:

Honning eller sirup lunes lidt. I melet blandes natron og krydderierne, Melet og krydderiet sigtes i honningen. Kærnemælk tilsættes. Derefter æggene, sukkeret og saltet. Bages i ovnen 200 º lav en ”form” af bagepapir ca. 38 cm x 30 cm. Dejen smøres på. Bages i ca. 15 min. Kagen afkøles.

 

Kan fyldes med abrikosmarmelade eller smør creme ( 75 g smør røres med 50 g flormelis og 1 æggeblomme).

 

 

\/

<>()<>

( )

Honningkage a`la Kaja

Ingredienser:

honning 500 g

sukker 125 g

små æg 4

ingefær 1 tsk.

kanel 2 tsk.

revet skal af en appelsin

piskefløde 1dl.

ymer 2 spsk.

hjortetakssalt 2 tsk.

hvedemel 500 g

mørk chokolade 100 g

Fremgangsmåde:

Honning og sukker varmes til det flyder og afkøles. De sammen piskede æg tilsættes. Krydderierne og appelsinskal kommes i. Piskefløde blandes med ymer og kommes i. Chokolade skæres i småstykker og blandes med mel og hjortetakssalt og tilsættes. Dejen hældes i to sandkageforme (den vokser til det dobbelte). Bages ved 175º i 45 min. til en time. Prøv med en strikkepind.

 

 

\/

<>()<>

( )

 

 

Blød Honningkage

Ingredienser:

æg 4

sukker 100 g

ingefær 1 tsk.

st. nelliker 1 tsk.

honning 200-225 g

sukat eller pomeransskal 50 g

mel 250 g

bagepulver 2 tsk.

usaltet smør 125 g

flormelis 2 dl.

æggeblommer 1 eller 2

evt. en dråbe cognac eller likør

Fremgangsmåde:

Rør æggeblommer og sukker godt hvidt, hvorefter krydderierne tilsættes. Smelt honning-en og dryp den i æggemassen. Sukaten strimles fint og blandes med melet og bagepul-veret, før det kommes i dejen. Til sidst iblandes de stiftpiskede æggehvider. Bages i form ca. 45 min. eller i en bradepande ved svag varme i 30 min. Når kagen er kold kan den gennemskæres og lægges sammen med smørcreme.

 

\/

<>()<>

( )

 

 

Boller med Honningfyld

Ingredienser:

margarine 75 g

sødmælk 3 dl.

gær 25 g

honning ¾ dl.

hvedemel 8 dl.

Fyld:

honning 5 spsk.

kokosmel 5 spsk.

Fremgangsmåde:

Smelt margarinen og hæld mælken i. Lun det lidt. Rør gæren i og tilsæt honningen samt melet. Efter hævningen deles dejen i ca. 30 dele og rulles til boller. Efter hævning på en plade 20 min. lavs et snit i hver bolle og heri kommes fyldet som er rørt sammen. Efter hæver 20 min. Bages ved 250 º i ca. 8 min.

 

 

\/

<>()<>

( )

Honningfirkanter til is og kaffe

Ingredienser:

æggeblommer 6

kopper sukker 2

smør 8 tsk.

honning 1 dl.

mel 2 kopper

bagepulver 2 ½ tsk.

vanilje 2 tsk.

salt 1 tsk.

æggehvider 6

Fremgangsmåde:

Æggeblommerne piskes stive med sukkeret. Smelt smørret og kom honningen heri. Pisk det i ægge blandingen lidt efter lidt. De tørre ingredienser blandes og sigtes i dejen. Der røres godt. Til sidst vendes de stiftpiskede æggehvider i. Beklæd bradepanden med bagepapir eller smør den. Bages ved 200 º i 25 min. Kages deles i passende firkanter og man gennemhuller med en gaffel. Kagen kan holdes frisk længe i en kagedåse, er god til frisk frugt, is eller til kaffen.

 

\/

<>()<>

( )

 

Honningbrød

Ingredienser:

vand 3 ¾ dl.

anisfrø 1 tsk.

honning 400 g

sukker 200 g

natron 1 spsk.

salt ¼ tsk.

kanel 1 tsk.

muskat 1 tsk.

hk. sukat ½ dl.

hk. orangeskal ½ dl.

mel 675 g

Fremgangsmåde:

Vand og anisfrø koges i ca. 3-4 min. Honning og sukker overhældes det varme anis blanding. Resten blandes sammen og hæles i en bradepande 25 x 35. Bages fra kold ovn 175 º i 1 time.

 

 

\/

<>()<>

( )

Luksus Honningkage

Ingredienser:

honning 300 g

sukker 125 g

smør 150 g

afdryppet kvark 250 g

æg 2

hvedemel 500 g

grofthakkede nødder 1 dl.

grofthakket mørk chokolade 50 g

sukat 40 g

kanel 2 tsk.

ingefær 2 tsk.

kakao 2 spsk.

natron 2 tsk.

Fremgangsmåde:

Honning, sukker og smør bringes forsigtigt i kog i en tykbundet gryde, hvorefter det afkøles. Mel og nødder blandes. Dejen kommes i en velsmurt bradepande evt. et ovnfast fad med høje side og sættes 1 time i ovnen ved 150 º. Kagen kan nydes evt. med smør på.

 

\/

<>()<>

( )

 

Bedstes honningkage

Ingredienser:

honning 500 g

mørk farin 500 g

æg 4

natron 2 tsk.

kogende vand 1 dl.

ingefær 1 tsk.

reven muskatnød 1 tsk.

anis 2 tsk.

mandler 50-75 g

hakket sukat 40 g

hakket pomeransskal 40 g

sigtemel ca. 1 kg.

Fremgangsmåde:

Smelt honning og farin sammen. Lad det svale og rør æggene i et ad gangen. Rør natron ud i kogende vand og rør det i dejen. Tilsæt ingefær, reven muskatnød og anis. Skold, smut og hak mandlerne og bland dem i sammen med sukat og pomeransskal. Sigt og rør melet i, hold eventuelt lidt tilbage, hvis dejen ser ud til at blive for fast. Kom dejen i en smurt bradepande ca. 35 x 40 cm. Bag kagen ca. 1 time ved 170 º. Spis honningkagen med smør. Kan holde sig op til 14 dage i en kagedåse inden der spises af den.

 

\/

<>()<>

(l)

 

 

Krydderkage med honning

 

Ingredienser:

margarine eller smør 250g

sukker 200 g

æg 3

honning 350 g

ymer 3 dl.

hvedemel 500 g

natron 2 tsk.

kanel 3 tsk.

kardemomme 1 tsk.

st. nelliker 1 tsk.

rosiner 50 g

mandler 50 g

cocktailbær 50 g

sukat skallen af en reven citron 50 g

saften fra en citron eller appelsin

Fremgangsmåde:

Smør og sukker røres godt. Æggene tilsættes et af gangen og derefter ymeren. Honningen smeltes og blandes i. Derefter blandes melet med natron og derefter kommes de finthakkede mandler og fintskårne frugter og øvrige krydderier i og det hele blandes godt. Det hele røres derefter godt sammen. Dejen bliver bedst hvis mel m.m. kommes i lidt efter lidt og med nænsom hånd. 2 sandkageforme fyldes halvt op og bages godt 1 time ved 180 º. Formene sættes i ovnen når denne er ca. 150 º varm.

 

\/

<>()<>

( )

 

 

Boghvedebrød med nødder og honning

 

Ingredienser:

blandet tørret frugt 100 g

hasselnøddekerner 100 g

gær 50 g

vand 3 dl.

salt ½-1 tsk.

honning 1 spsk.

olie 2 spsk.

knækkede boghvedegryn 150 g

hvedemel ca. 300 g

(OBS: Hvedemelet kan erstattes af fuldkornshvedemel, hvis man vil have brødet grovere i konsistensen).

Fremgangsmåde:

Skær den tørrede frugt i små stykker og hak nøddekernerne groft. Rør smuldret gær ud i lunkent vand og tilsæt salt, honning, olie og boghvedegryn. Tag to kopper mel fra og bland det med frugt og nødder. Rør resten af melet i dejen og ælt dejen med fuldet. Sæt den lunt og tildækket til hævning ca.½ time. Slå den hævede dej ned, ælt den let igennem og form den til et brød, der lægges i en smurt brødform. Lad dejen efterhæve ca. ½ time og pensl med vand eller mælk. Prik brødet med en gaffel og bag ca. 45 min. ved 200 º på ovnens nederste rille. Det kan forsigtigt vippes ud af formen efter 30-35 min. bagning og bage færdigt, liggende på siden på bagepladen. Brødet er gennembagt, når det lyder hult, hvis man banker det i bunden med en kno.

 

\/

<>()<>

(,)

 

 

Brombærtærte med melonpuré

 

Ingredienser tærtebund:

grahamsmel 100 g

havregryn 100 g

rørsukker 2 spsk.

smør 100 g

 

Ingredienser fyld:

yoghurt naturel 1 l

creme fraiche 5 dl.

honning 1-2 spsk.

hakket vanilje 2 tsk.

citronsaft 1 spsk.

 

Ingredienser pynt:

brombær 250 g

 

Ingredienser melonpuré:

 

1 stk. netmelon eller honningmelon

evt. 1 stk. limefrugt

Fremgangsmåde:

 

Start med fyldet. Bland yoghurt og creme fraiche og lad massen dryppe af natten over i et klæde. Tilsæt massen honning, vanilje og citronsaft, før cremen fyldes i den bagte bund.

Bland de tørre ingredienser til tærtedejen. Smuldr fedtstoffet heri og knug dejen sammen. Stil den køligt en times tid og rul den så ud på et melet bord.. Beklæd en smurt tærte-form med dejen og bag bunden ca. 15 min ved 200 º, til den er lysebrun. Når bunden er afkølet, fyldes fløde/yoghurt-cremen i, og de friske brombær lægges i et tæt lag herover. Server tærten med en blended puré af melonkød. Hvis melonen ikke er tilstrækkeligt moden til at have smag i sig selv, kan man røre saften af ½-1 limefrugt i.